Digte i mol · 2016
Flækket næb
Flækket næb
Hvordan skal du
Spise mine frø
Nu?
Hvordan skal din
Skam få plads
I mit fuglebad
Du ruller med øjenene
Du tæver løs
På mine blyindfattede
Briller jeg udholder
Men falder i søvn
Dit næb skraber
Gulvet gennem min
Lurvede lejlighed
Jeg visner bag din indebrændthed
Lågen er åben
Kryber sammen
Krummer ryg
Jeg har hovedtelefoner på
Du er 100 meter væk
Mærke dig mod min ryg
Du sætter tape på dit næb
Du er slet ikke, her
Hvad har du
At skjule bag
Dine friske spor
Af guld på min konto?
Din nyindkøbte
Lotus
Blomstre uhæmmet
Hver gang
Men jeg elsker
Det urimelige ved
Dig ved din
Højhalsede sweater
Din hals
En isblå luftspejling
Dine kys smager
Af metal
Jeg åbner vinduet
Du basker med
Fjerpragten og svæver
Hen over det blanke gulv
Husk udsigten
Til min nøgne krop
Mens du erobrer
De sneklædte bjerge
21/7-18
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.