Evighedsdigte

Et sted midt imellem

Et sted midt imellem
Foregår en uren samtale
en slags straf
vi pålægger hinanden
Ord i en endeløse
strøm
intet bliver faktisk sagt
mellem os
ingen siger stop
Et sted midt i mellem
tørrede vi sveden af panden
Ikke på grund af varmen
men på grund af frygt
For det vi er
vidner til
Hvad er det
vi skal sige
for at få det til
at stoppe
En sort sky
Bliver hængende
Den tavshed der
hersker mellem os
tung og trykkende
som bly
Ingen af os havde
lyst til at fortsætte
Vi ville bare have
Det væk
væk fra denne sky

samtalen har sin egen vilje
Den fortsætter bare
i et endeløst loop
Vi er fanget i dens kløer
Kan ikke slippe
væk fra dens scoop
Den urene samtale har
ødelagt noget mellem os
Noget der engang
havde været så rent
Ordene kunne ikke tages tilbage
Og nu virkede alt så fragmenteret

Vi måtte lære af
denne straf af en samtale
Og sørge for
at vores ord
var af en bedre
karakter
For vi ønskede
ikke at opleve denne
uren og endeløse tavshed
Vi ville have
vores samtaler
til at være ærlige
og ren som
en klar akvamarin

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se