Et blodigt øksehug

Måske var det forkert af os at tale åbent om det Nogle gange var jeg overbevist om at du havde ret Andre gange tvivlede jeg tvivlede jeget udløst af årtiers kvælende indelukkethed hvor mit køn kun næredes af fantasiens hede flammer Dette var sagens nøgne kendsgerninger uden orkestrering Heri lå gemt et erotisk liv hvor du var direkte som et blodigt øksehug Du tog imod mine kys som var de et lag maling Og den mindste bevægelse med penslen kunne røbe mine hemmeligheder

Men det var forgæves Måske var det tåbeligt af mig at fortælle dig det hele At være ærlig At lade dig røre ved min sjæls lameller ’Du er lidt bange for mig Bars’ ’Ikke?’ hviskede du mens du lukkede dine øjne der var så bløde og strålende som var de polerede af den stilhed der hvilede så tæt omkring os