Et blodigt øksehug

Måske var det forkert
af os
at tale åbent om det
Nogle gange var jeg
overbevist om
at du havde ret
Andre gange tvivlede jeg
tvivlede jeget
udløst af årtiers
kvælende
indelukkethed
hvor mit køn
kun næredes af fantasiens
hede flammer
Dette var sagens nøgne
kendsgerninger
uden orkestrering
Heri lå gemt et
erotisk liv
hvor du var direkte
som et blodigt øksehug
Du tog imod mine kys
som var de et lag
maling
Og den mindste bevægelse
med penslen
kunne røbe mine hemmeligheder
Men det var forgæves
Måske var det tåbeligt
af mig at fortælle dig
det hele
At være ærlig
At lade dig røre
ved min sjæls lameller
’Du er lidt bange for mig Bars’
’Ikke?’
hviskede du
mens du lukkede dine øjne
der var så bløde og strålende
som var de polerede af
den stilhed der
hvilede så tæt omkring
os