Engangsdråber

Igår engang, i mellem
Gravkøer og karseklip
På vej uden om
Søernes morads
Stejlede du, fnyste
Indigneret, i ramme
Alvor, og dog var
mit knirkende
Smil knapt hørligt
Senere, langt senere
Mens mættede druer
Energisk Greb ind,
Og din hånd konspiratorisk
Fangede lyset,
Talte vi om hvor lidt
Der var sket
De sidste fem måneder
Og hvor meget det sidste døgn
Skæbnesvangre fornemmelser
For erogene rislende rum,
Gidsler i et kærlighedsliv
Ingen ikke kan vinde,
Fastfrosset skæringspunkt
Mellem husrækker,
Alene i mørket visker du
Jeg kender dig, fremmede
Varianter, variabler
Ord der suser gennem
Blyindfattede eftermiddage,
Legemer uden kontakt
Til den svimlende jord,
Fingre som slider i alt for
Meget tøj,
Som ulykkesfugles drivende
gennem natten
På en sky af regnbuestøv
Engangsdråber
Engangståber
Uafvendelige tøjter i det dunkle skær,
Sidste umulige udkald for de flettede
Kroppe,
Fanget i et muskuløst skruestik
Fanget i duften fra gamle uhøvlede plankegulve
Og utøjlede kræfter der bare væltede op
Ingensteder fra