Et barsk forhold · 2022
En globus er ikke flad
Husk at kigge under stolen
Husk at gemme dig fra solen
Husk at glemme drømmene
Husk at glemme drømmekortene
Husk kun at gøre det når du er kommer hjem
Husk at jeg altid våger over dig
Husk at du altid kan overlade kontrollen til mig
Husk at sige til dem: det er ikke rigtigt
Husk at klippe dit hår kort og mælkeplettet
Husk at se på mig når jeg har grædt
Husk at der sætter jeg grænsen
Husk at man kan arbejde på det
Husk dit smørrede grin når du går
Husk at jeg snart lukker her
Husk at jeg kun har hundrede kilometer i benene
Husk at så taler vi ikke mere om det
Husk at vi har et par ting der skal indhentes
Husk at mine skrig gør mig svimmel
Husk at jeg pakker min midtvejskrise ud langsomt
Husk at mindre kan altså ikke gøre det
Husk at mit over-jeg tager livet af mig
Husk at du ikke ved alt jeg har gjort
Husk at der altid er mere
Husk at holde øje med mig
Husk at holde øjnene på mig
Husk at her står jeg af
Husk at elske de små så meget du kan
Husk at der en grund til at jeg spørger
Husk hvad almindelige mennesker spiser
Husk at om natten ligger jeg skrækslagen
Husk at en globus ikke er flad
Husk at mit synderegister ikke står til at redde
Husk at jeg er din mand
Husk at mandag er jeg også din mand
Husk at vi fandt på det her sammen
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.