Barske bindinger · 2025

En blid skøge

Dagen går på hæld
Og hælder mig ned
I sit åbne skød
Ruller mig sammen
Og stabler mig
I tusmørket
Jeg er naget af forvirrende
Følelser
Emma siver ud af mine
Porer
Og jeg venter på at min
Følelse af ro skal
Fordampe og efterlade
Mig med den
Følelse af nederlag
Jeg havde før jeg slugte
Hende
Amager Fælled havde
Ellers været
En blid skøge
Som vuggede mig
Mens jeg trippede
Og mens jeg
hældte min sure
Sirup ind i øret på
Min elskede
Hendes stemme alt
Der holdt mig
Fast på jorden
Alt er så klart når
Emma holder sin
Prisme op for mit
Blodskudte øje
Løsninger står på
Spring
Muligheder og soningsveje
Vælter ud af min mund
Veje jeg godt ved kun
Findes i fantasien
Min elskede lytter
Som altid tålmodigt
Uden et klagende ord
Fordi hun kan se
Hvor vakkelvorn jeg
Er stående der i solen
Utøjsbefængt og
hullet

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se