En bjergkæde af glasskår

Græder uden tanker

Mens Elton synger

Sin triste sang

Solen er

ubam

hjertig

På os alle

Skammer mig over at

Lade maskaren løbe

Ser mine medmennesker

Kigge forvirret på mig

Men nu er jeg begyndt

Kan jeg ikke stoppe

Din stemme runger

Som en tordenkugle

Ville

ønske at jeg kunne

Slette alle minderne

Slette dig

Slette os

Slette mig

Hvorfor skal jeg belemres

Med tusinde minder som

Alle virker mere virkelige

End der hvor jeg sidder

Dronning Louises Bro

Fyldt med

glimt og blikke

Min krop ryster

Min hjerne ved du er gift

Men mit hjerte tror du

Er en oase

Når alt du var

Var en tom brønd

Som jeg forsøgte at fylde

Mens du trak mig

Med ned i dit mørke

D

it

lys var mit eget

Dine anklager de

Sange jeg sang

Om mig selv alene

I sengen

Jeg burde have

vidst

At du lyttede med

Hvor var jeg dum

At tro på din

Bekymringsfrie

Troløshed

Når den eneste du var

Tro mod

Var dig selv

I tirsdags stod

jeg

Bag dig

Helt ufrivilligt

Dine

distinkte

blomstrede

Bukser et flammende hav

Af unik

fu

c

kedupness

Græder over en partner

Som al

drig rigtigt var der

Så sært når jeg ved

At din historie om os er

Radikalt en anden

End min egen

En bjergkæde af glasskår