Eftertanker

Burde man ikke
Blive klogere
Når man lever forlæns,
Ikke dummere baglæns?
Og alligevel skraber
Jeg lod efter
Lod og mister lidt
Af mig selv i hver sølvstrimmel
Den kolde grønne te
Burde rense mig
Give mig ro i
Lyntogets tonstunge skygge
Hvem havde troet
At alt i Tokyo var
Gråt, selv gråspurvene
Er grå under tonstunge skyer
Men mens jeg langsomt
Bliver dummere
Spiller nogen baseball
På en grågrøn pløjemark
Gulvets falske gråblå
Mosaik indkapsler
Øjeblikkets totale tomhed
Mens vi venter i tavshed
Række efter række
Af grå fremmede
Ført nådesløst fremad
Tilbage til fortidens ubetalte regning
Lokkende gul grå reklamer
Forsøger at lyve os
Ind i en kunstig drøm
Langt fra undergrundens ekko
Helt op i
Trediesalshøjde
Er alt gråmeleret
En kunstig ideal verden.
Uforanderlig
Skyoverdækket
Forstadstilværelser
Alle indbyggere skuespillere
Embedsmændene er
Statsautoriserede
Opbyggelige gråsorte Robotter
Strøet over landskabet
Næsten som en eftertanke
10/6-2019