Lapis Lazuli · 2024
E n simpel sjæl
Min stedfar er
en simpel sjæl
Han forstår så lidt
smiler og siger fint
skal ikke klage
mere
wienerbræd
hiver efter vejret
selvom jeg tvivler
på at han nogensinde
rigtigt har trukket
livet helt ind
receptionist på
et hotel han
aldrig turde
tjekke ind på
lever sit regelfaste
liv
et redskab for
krafter
han ikke forstår
spørger om jeg vil
have en ostemad
venter 5 minutter
og spørger mig igen
Min stedfar har kendt mig
siden 1989
men jeg har aldrig kendt ham
jeg ved ikke hvem
det er han tror
han kender
påbygynder
for tusinde
gang en sætning
som skal åbne
en dør
så vi kan se hinanden
men mit hoved
bliver til punkt i intetheden
mit blod til pulverkaffe
jeg fumler med
dugen
den røde dug min
mor syede
mens min stedfars
ny Thai kone
henter vaniljekranse
Vi sidder der alle fire
min søn holder
øje med den
serbiske gadehund
som ligger under bordet
hvad gør man
når ingen ord
slå til
når sprog går
i opløsning
foran mig sidder 35 års
historie
men det blev aldrig
nogen fælleshistorie
han kommer aldrig
til at forstå
den gabestok
det møllehjul
den by vi har til fælles
blev for mig
det eneste vi har til
fælles
er en kvinde
som han elskede og gav
25 år af sit liv til
en kvinde som mere end nogen
anden lærte mig om
alt det jeg ikke vil være
en misundelig og
mistænksom kvinde
foran mig sidder 81 år
en harmløs gammel knark
en voksen mand som en
gang hjalp en heks
med at misrøgte
et barn
ignorere en dreng
så han tog 60 kg på
løftede ikke
et bryn
men smilte blot
bagataliserede
og hentede mere
kaffe
en hårdnakket
venlig mand
en hårnål
i min mors
syge mentale manke
jeg lyver stille
for ikke at
hvirvle for meget
bundslam op
min stedfar har kol
og mangler en halv
lunge
ingen grund til
at gejle
eller flæbe
men heller ingen
grund til at
frikende
jeg forlanger ingen
svar
jeg sidder der blot
så han bliver
nød til at rette
sit blik mod
mit liv
jeg tager min
søn i hånden
og forlader min
hjemstavn
helt umærkeligt
som en isbræ
forlader sin vært
At gå
Tænk at det
kan være så svært
Et ben foran det andet
For mig har bevægelse
altid været
Lig med smerte
Ubehag
Ydmygelse
Skam
Indtil jeg begyndte
At gå alene
Fordi så var der
Ingen larm
Kun fod mod
Asfalt
10.000 skridt
Blev til
40.000 skridt
Uden at jeg
Helt lagde mærke
Til hvordan
Eller hvorfor
Næsten uden
overtænkeri
Næsten
Utroligt hvad man
Kan nå
Når man ikke
Har et mål
Hvis man ikke
Passer på
Går man sin
Fremtid i møde
Rodstok stikker op
Hvorfor kan du så godt
Lide drama, TK?
Hvorfor skal vi høre
På dine evindelige
Historier
Om drama kællinger?
Om drama med kællinger!
Er du ikke lidt en
Kælling selv, TK?
Lidt siger du?
Næppe!
BARS er en fuldblods
Uanstændighed
Xanthippe har intet på mig!
Tag nu den lille skønhed
I går
Der legede kispus
Helt kysk
Og meget kyssesyg
Eller var det omvendt?
Vi kærtegnede den
Samme kærte
Men den flamme der
Indgød mig håb
Blev til karbonpapir
I hendes tynde smukke
Fingre
Blev til autoimmune
Megaton bombe
Som hun selv havde skabt
Men generøst bad mig
Om at afvæbne
Vil du være medspiller
Spurgte jeg?
Vil du have et kram?
Efter hun demonstrativt
Var stormet op i baren
Og i en rasende fart
Gik i gang med en
Imiteret flirt
Med en pæn moden mand
I
bolo
tie
Nej for helvede,
Næsten skrig hun
Forstår du ikke?
Nu har jeg ødelagt
Det hele!
Nu hader din ven mig
Nu kan jeg ikke møde
Dig
Og føle mig tryg
Hvorfor stoppede du
Mig ikke, TK?
Jeg kom jo fordi
Jeg var nysgerrig
Ikke for at…
Undskyld
For alt i verden,
Undskyld
Det var unødvendige
Besværligheder
Jeg var udfordret!
Du er sød visker jeg
Tværtimod, stamper hun
Jeg var alt andet end sød
Jeg var bare ærlig
Jeg kan ikke være tryg
Sammen med dig
Hvis du ikke grænsesætter
Mig hårdt!
Søde skat, siger jeg
Jeg
har levet et helt
Liv under kvinders hæle
Hvis du vil stange horn
Så er der masser af
Moderne nonstop
Non binære personer
Du kan vælge imellem
Jeg er blot en gammel
Implosion
Der syntes dine smilerynker
Er forræderisk forrygende
Må jeg godt kramme
Dig, nu?
Et smil bryder ud
Måske er Bars ikke
Så farlig
Blot en følsomhed
En gavflab ikke en
Gastroskopi