Det sælsomme aftenlys

Det sælsomme aftenlys Hele det dramatisk cirkus som vi placerer os midt i Det gyldne skær som oplyser vores landskab rummede allerede natten i sig Hver eneste sky har to ansigter Det ene iklædt morgenglød og det andet et ligklæde ’Hvad får os egentlig til at leve sammen, BARS?’ ’Jeg tror det er det vigtigste i livet, kvinde’ ’Det er jo løgn Du snor dig udenom Du hænger fast ved mig fordi jeg er så ond og dum og grim!’ ’Lige præcis kvinde!’

’Men du har også småskavanker Fine små rynker og sågar brune pletter Du er også en bylt af ømhed der flyver afsted med grå vingeslag’ Jeg tvivler ikke på at vi ville være lykkeligere hver for sig Men vi er fanget af edderkoppespind hvor hvert af vores ord Hver eneste tanke sammen danner et hullet og skrøbeligt hele som ikke ligner noget andet Og sammen bliver vi ved med at åbne æsker i mørke