Det sælsomme aftenlys

Det sælsomme aftenlys
Hele det dramatisk cirkus
som vi placerer os midt i
Det gyldne skær
som oplyser vores landskab
rummede allerede natten i sig
Hver eneste sky har to ansigter
Det ene iklædt morgenglød
og det andet et ligklæde
’Hvad får os egentlig
til at leve sammen, BARS?’
’Jeg tror det er det vigtigste
i livet, kvinde’
’Det er jo løgn
Du snor dig udenom
Du hænger fast ved mig
fordi jeg er så ond og dum og grim!’
’Lige præcis kvinde!’
’Men du har også
småskavanker
Fine små rynker
og sågar brune pletter
Du er også en bylt af ømhed
der flyver afsted
med grå vingeslag’
Jeg tvivler ikke på
at vi ville være
lykkeligere hver for sig
Men vi er fanget
af edderkoppespind
hvor hvert af vores ord
Hver eneste tanke sammen
danner
et hullet og skrøbeligt hele
som ikke ligner noget andet
Og sammen bliver vi ved
med at åbne æsker i mørke