Den pris min

Kærlighed burde have

Kan ord på nogen

Måde repræsentere

Den pris min

Kærlighed burde have

Et landskab

I dyb forstand

Jeg bøjer mig

Og hun lader mig

Gribe efter hendes

Halmstrå

Af og til

Forvekslet med

Ganske enkelt

Når det er sagt

En slags slave

Spytter det ord ud

Men hun er helt

Klar i spyttet

Hun er kun 23

Men allerede

En selvklar

Kogende kedel

Husslave visker jeg

Ingen ville tro

Hvad hun bød mig

Byder mig i sine

Firkantede krav

Fyldt med forståelse

En slags åndeligt kvælertag

I hendes iriser

Et hungrende løfte

En abstrakt udødelighed

Uden mellemhandler

Stikker noget andet under

Hun fremsender kontrakt

Kontakten er som en

Strittende elevator

En bekendelses motor

En ekstra dyb indånding

Em ildtunge strålende

Udenfor er det næsten vindstille

Luften er mejslet ind i

Dansk kølighed

Jeg føler mig normal

I orden

Alt er i orden

Nu er alt i orden