Dækkede af sod

Vi står i gangen Glasskår overalt

Vi er fakirer Dog ganske forsigtigt, Knasende

Vi kan ikke se hvad Der er sket, endnu

Ingen har set noget Ingen hentydninger

Selvom at vi har lært Lektien

At tie er alt vi ved nu

Men hvor kom alle de Splinter mellem os så fra?

Vi er slukkede vulkaner Dækket af sod

Den virkelighed vi ikke vil Acceptere

Pulveriserer os

Det værste er ikke mørket Mellem os

Men lyset

Vi er helt uforberedte

Vi knaser gennem glasstumper

Et helt ulevet knust liv

En banegård af stationer Vi aldrig når frem til

Det er selvfølgelig også ok

Inde i stuen står vores Dobbeltgængere

De kysser inderligt Og danser stille rundt

De vil få det helt perfekt Sammen visker du

Nej de bliver bitre som Os

Færdige fordi kun biologien Eksisterer for dem som for os

Den evige runddans Selv for dem der kysser nu

Vil kærlighedensbog Løbe tør for salmer

For den ægte kærlighed Er langsom

Aldrig et knockout nummer aldrig en rasende anklage

Men derimod en overdådig Profeti

Og lige der hører jeg Døren smække bag dig

Jeg vil savne os så Længe jeg lever

Os som vi faktisk var Pilgrimme iklædte

Møgbeskidte fedtede klude Ja den rene udslettelse