Evighedsdigte
Bundløst ocean
Jeg måtte
holde igen,
Holde vejret
Dybt
Alt for længe
Forsøge på ikke at
Kæmpe imod
Den skygge dit
Mørke efterlader
På min skumrings
Rundkørsel
Alt i alt
ikke
Ubehageligt
Der i det alt for bløde
Sengefavntag
Mens jeg med vilje
Forsøgte glemme
De inderlige drømme
Nætterne er befolket af
Som efterlader mig
Skræmt fra vid og sans
Som ladt alene med en pære
Uden fatning
I et mørke uden lyd
Sådan føltes det
At stå alene
Uden dine krøller
Dine krøllede tanker
Til at omfavne mig
I et bundløst ocean
Af dine øjnes duft
En verden uden
Dig uden
nye farver
Farverig nok
Men aldrig ny, igen
Heldigvis glemte du
Mig for længe siden
En ringe trøst
27/6 2019
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.