Brugt Piñata

Føler mig som en

Brugt

Piñata

Går ud fra du også gør

Sådan som du

tåkrummende

Forsøger at åle dig

Ud af en moralsk

Rævekage

“Det var sidste år

Eller tidligt i år

Så vidt jeg husker”

Begynder din e-mail

In situ

“Beklager jeg lod det ligge”

Den lader vi lige hænge

Ingen

undskylning

Intet ansvar for den

Skade og smerte

Du helt bevist

Har påført mig

“Det var ikke en sexloge men

En dating gruppe”

Tilføjer du karakteristisk

Pedantisk

Hvor må din mor være stolt

Af sin datters enormt høje

Moralske vandel

I Berlingske kan man læse

Følgende

“ Først nogle erkendelser:

Han har løjet.

Han har været utro.

Han har begået fejl.

Han har svigtet.

Og han er ikke et dydsmønster”

Tør du stå frem

med samme ærlighed?

Nej!

I opslaget du nu

så fejt at har slettet

Kan man

læse :

“ Steven er en 'flink' fyr,

men toksisk,

manipulerende,

utro og løgner.

Han sælger sig selv som

følsom og empatisk, men

er ligeglad med dig”

Tror du at en iskold

uempatisk mail

Afsendt fra en af

Dine falske konti

Kan få mig til at reagere

På nogen anden måde

End denne?

Ifølge dig selv så gjorde en ven dig

Opmærksom på mit “Berlingske” digt

Hvilket er hylende morsomt når

Alle ved at du ingen venner har

Og helt sikkert ingen der

Nidkært time

for time

Følge med i

TK’s

gøren og laden

Men nu jeg ved at du læser med

Så bør du for en god ordens skyld

Forstå at jeg ikke har hængt dig ud

I mine digte, hele året

Jeg har faktisk grædt og hylet

Mod himmelen og forsøgt

At give mening til den

Drivis jeg befandt mig i

Alt

imens

du begik et

Karaktermord

Begik jeg kunst

Det triste er at da

Berlinske ringede

Forestillede jeg mig ikke

I to sekunder at det var dig

Der havde forrådt mig

Jeg forestillede mig ikke

At mit digt

Ville sætte ild i dit hår

Men det gjorde det

Jeg holder mig ikke tilbage

Men i det mindste

Kæmper jeg med åben

Pande

en lille del af mig

Havde håbet på en

undskyldning

På at du var vokset

Som menneske

Havde håbet på at

en

terapeut

Uddannelse ville forgrene

Sig i dig

Men din flammekaster

Kaster sit lys på

Dit kranie, endnu

Ville ønske at jeg kunne

Viske lidt visdom

I dine døve øre:

Man snubler

Man falder

Man rejser sig

Og man løber videre