Barsk dating · 2021
Barsk dating 70
70
Hvor længe har vi mon sovet?, uret kan ikke
fortælle os det, det er dyngvådt, og det går ikke
mere, du står højt på himlen, jeg kan skimte dig
gennem revner i den konkylie, du hæver over dit
hoved, du er en enspænder, ja dig!, BARS, en
indbildske nar uden partidisciplin som går og
tror, han kan sladre, erstatte mig, mig en
bombe, jeg sprænger din fucking bjergside i
luften, og sætter ild til dine løvtræer, jeg mener
det, BARS, jeg er en krans af ild, indrøm det, du
bliver vanvittig af at tænke på det, glem at
glemme mig, mit instinkt har da for længst sagt
mig, at du ikke var værd at tage alvorlig, men
nok om os, nok om det, det gælder kun om at
udholde den kriblende fornemmelse i leddene,
et tæppe af bly glider for dine øjne.
Glem alt om at glemme, honey, drik du bare
glasset tomt, tøm det og fyld det igen, drik det
hele, også kloakken der løber som en dåbsgave,
lige ind i dit beskidte sind, glem det kaos du
mærker, og som du kan se omkring dig, det
kaos der skyldes, vent, ja din kusse, fyldt som
den er, af overmagt, tvang og formynderi,
overformynderi, ja lige præcis, lad den ramme
dig, bagfra, gennem plexiglasset, lad alt der er
ægte æde dig op indefra, glem alt om at være
hel, spraymal den væg væk, du malede til minde
om vores fortid, glem alt om at se os igen, glem
alt om at blive lige den, vi drømte du ville blive,
glem at kunne kravle din lille spidse røv ud af
den røvfuld, livet har klar til dig, glemt er dine
gode gerninger, forsøg at glemme de 100
stoddere, ja stoddere, fordi det var det, de var,
da du kneppede dem.
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.