Barsk dating · 2021

Barsk dating 50

50
Jeg føler mig fortabt, BARS, der sker ikke noget
mellem os, ikke noget der skræmmer mig mere, der
sker ikke noget, jeg ved, der ikke kommer til at
ske noget, og alligevel siger jeg ja, du ved også,
at der ikke kommer til at ske noget, og alligevel
sender du mig dine tilskoddede sms’er, ren
fucking klæbemiddel som hjerteløs muggen
knudekål, dårlige dates er noget, der sker for
fattige mennesker, der bor på udsatte steder,
samfundet, BARS, er indrettet på den måde, at
det er de fattige og de uuddannede, som lider
mest under menneskeskabte katastrofer som
romantisk kærlighed og anden
taskenspillerkunst, det eneste jeg vil høre er dig
hive efter vejret, stinkende med nosserne
drivende af sved.
Men hvad sker der, hvis jeg stopper med at lytte,
og ubekymret trækker op i din kjole, så jeg
rigtigt kan dufte dit køn, der oser af parfume,
næsten skødesløst holde om det, overhøre din
vidunderlige svada om at jeg er et svin med
vinger af guld, råb dog så hele restauranten kan
høre dig, råb så mine vinger falder af, så den
etablerede orden atomiserer sig, også selvom
BARS ikke bryder sig om politik, så råb dog,
kvinde, så ulven på dit inderlår rasende gnaver
sit eget fastlåste ben af som en slags forsinket
bodsgang, kom lad den bide i min bodegavom,
så sker der pludseligt noget, kan du mærke,
hvordan din blødsødenhed bogstavelig talt
dundrer i dit tomme døde hjerte, nu er det ikke
sjovt længere, vel, vi må begynde helt forfra, se
nu lukker jeg porten, nu er vi færdige.

§ Del arket

Facebook Gem kortet

Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.

TK // LIVE
Læs Se