Barsk dating · 2021
Barsk dating 31
31
Hvorfor skal vi derhen, BARS, hver fucking gang,
mand, jeg ved da godt, du ikke syntes jeg er
poleret nok, en døgnflues popo, en løjerlig
monstrøsitet, er det fordi jeg nægter at følge
dig ned i pløret, du skriver jo kun for at komme i
kridthuset hos letfordøjelige beatpoeter, åh
Gud, hvor ville jeg ønske, du kunne sætte dig
selv fri, skrive grotesk som jeg ved du kan, fordi
du har skrottet pænheden om natten, skab lidt
polemik i andedammen TK, men du bruger tiden
på at være knotten, date skræmte morgenfruer
og drikke dig fuld for andres penge, du tror du
er oppe i tiden, BARS du er slet ingen poet, du er
en trættekær, prosaisk, talesyg slangebøsse.
Det er sandt, at BARS er en liderlig
refrænsanger, men ser du, jeg holder mig fra det
åbent poetiske med deres hårde bagdele, deres
fede lår, deres hjerteformede munde og deres
skød, hvor der altid gror et eller andet, snart
unger, snart sygdomme, snart bogreceptioner,
fordi ingen af dem kan alligevel se manden i
mig, jeg er nok stor på den, for stor til dig, men
når lyset slukker i baglokalet, lugter din røv lige
så krukket som min.
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.