Barsk dating · 2021
Barsk dating 13
13
Både og, mener du virkelig det, BARS virrer
forundret, ja da, du støder ordene ud, ligeglad
med at virke yndefuld, du tror mig ikke, vel, jeg
vil faktisk både have familie og frihed, men det
er jo for helvede lige som at give slip for at
bevare, eller omvendt, det er jo bare urealistiske
illusioner, kvinde, skadelige og kan føre til
selvbedrag, BARS din misogynist, så det ville
faktisk være bedre at sige klart, at kvinder
aldrig kan blive selvstændige,
sikke en naturlig elendighed, du er jo bare en
hvid mand, som for længst har opgivet at gøre
andet, end at forgifte sig selv, indespærret som
du er mellem din sure sved, elendige digte, og
din sportsskjorte, BARS indrømmer gerne en
fortid fyldt med flere gemenheder end fængslet i
en flådehavn, snak ikke udenom, du sagde kun
ja til daten for at se, om jeg kunne vælge dit
skrækindjagende morderfjæs til, både og sagde
jeg, i det øjeblik, var der kun tindrende angst,
mellem os.
§ Del arket
Kortet er til Instagram — gem det og læg det op med linket i din bio.