Kort proces · 2022

Alle frister med Deres frisind Alle er mindre generte End mig Meget mere dragende Og appetitlige Deres tænder Glinser i mørket Åndehuller af svalkende Overskuds berøring Ud af min åbne mund Kommer kun hæmmelyde Mens de emanciperer sig Kropsligt For enden af mine fingerspidser Mærker jeg kun gnidningsmodstand I mit sind og mit lem Jeg er åbenbart hjørnestenen i dette Cirkusnummer Er jeg i virkeligheden mere Hokuspokus end hors d’oeuvre Mere hofsnog end hornugle Jeg gør honnør Til vores homofoniske Principper mens jeg Dækker over den utugt jeg Bedriver Hvis andre vidste hvor Gemen jeg følte mig Ville de sikkert sende Mig på hospice Jeg humper kun Ben i mit stille sind Og hutler mig igennem Med brudstykker Af savtakkede skrig Ingen nogensinde hører Alt i mens kvinden jeg Faktisk drømmer om At kysse Er hudflettet af et Hulemenneske Jeg dufter prøvende Til min armhule Frygtende hvidløgsrænker Eller et hvepsebo Men alt jeg mærker er Knoglehvirvel Jeg er en hvalfanger Uden harpun En besætter uden et hus Jeg tillader ikke hysteriet I at eskalere i min hals I stedet smiler jeg Hovskisnovski Til alle dem der Oprigtigt forsøger på At nå ind til mig Jeg hjernevasker mig Selv til at tro At hjertevarme er lig Med hjertelammelse At hjerteløs er bedre end Hjerteskærende Jeg er ingens hjerteknuser Men måske er jeg nogens Hjertemusling Måske er vi kun et hjerteslag Fra hinanden

Alle frister med Deres frisind Alle er mindre generte End mig Meget mere dragende Og appetitlige Deres tænder Glinser i mørket Åndehuller af svalkende Overskuds berøring Ud af min åbne mund Kommer kun hæmmelyde Mens de emanciperer sig Kropsligt For enden af mine fingerspidser Mærker jeg kun gnidningsmodstand I mit sind og mit lem Jeg er åbenbart hjørnestenen i dette Cirkusnummer Er jeg i virkeligheden mere Hokuspokus end hors d’oeuvre Mere hofsnog end hornugle Jeg gør honnør Til vores homofoniske Principper mens jeg Dækker over den utugt jeg Bedriver Hvis andre vidste hvor Gemen jeg følte mig Ville de sikkert sende Mig på hospice Jeg humper kun Ben i mit stille sind Og hutler mig igennem Med brudstykker Af savtakkede skrig Ingen nogensinde hører Alt i mens kvinden jeg Faktisk drømmer om At kysse Er hudflettet af et Hulemenneske Jeg dufter prøvende Til min armhule Frygtende hvidløgsrænker Eller et hvepsebo Men alt jeg mærker er Knoglehvirvel Jeg er en hvalfanger Uden harpun En besætter uden et hus Jeg tillader ikke hysteriet I at eskalere i min hals I stedet smiler jeg Hovskisnovski Til alle dem der Oprigtigt forsøger på At nå ind til mig Jeg hjernevasker mig Selv til at tro At hjertevarme er lig Med hjertelammelse At hjerteløs er bedre end Hjerteskærende Jeg er ingens hjerteknuser Men måske er jeg nogens Hjertemusling Måske er vi kun et hjerteslag Fra hinanden

TK // LIVE
Læs Se