Åndedræt

Du skal høre
Dette
Dit åndedræt
Tæt på
Mit
Mens jeg visker
At jeg er
Klar til at
Gå i stykker
Igen
Klar til at
Være din
undtagelse
Lige som
Den gang
I kirsebærlunden
Hvor min
Ungdoms
Hovmod
Gjorde det så
Fandens svært
At sige nej
Til det lys
Hun tilbød
Lemmer og år
Kostede det
At slukke den
Mørke kaktusflamme
Hendes kys
Monterede i mig
At nå frem
Til at kunne
Være din
Undtagelse
Kostede mig
næsten alt
Gik i stykker
Indtil du så
Piggene stritte
Og plukkede dem
Som hyacinter
Til dit
Sengebord
2/8-18